Min mission

For singler, der vil skabe et singleliv, der føles som hjem og ikke som en plan B.

Jeg hjælper voksne single kvinder med at elske deres eget selskab og skabe et liv, de kun vil forlade for den helt rette partner. Gennem coaching, skyggearbejde, mindfulness og kontakt til naturen guider jeg dem til at forstå og transformere deres egne mønstre – de måder, de tænker, reagerer og sætter grænser på.

Single livet kan være et valg også selvom du ikke selv valgte det – Jeg kalder det Selvvalgt Single. Og det handler om at skabe det bedst mulige liv som single uden at gå og vente.

Coaching er min primære metode: en proces, der skaber indsigt i sig selv, sine ressourcer og muligheder. Samtalerne giver plads til at være menneske, spørgsmål skaber selvindsigt og afklarer, hvor livet “skurrer”, hvilke mål der er vigtige, og hvad der står i vejen for at nå dem. Til sidst laver vi en konkret plan, som sikrer, at klienten når sine mål og skaber et liv i overensstemmelse med sine værdier.

Formålet er ikke dating – det handler om at skabe et singelliv med mening, glæde og indre ro. Nogle kvinder ønsker at fortsætte som glade singler, andre vil på et tidspunkt byde en partner ind i deres liv. Uanset retning giver arbejdet med deres mønstre dem klarhed, selvkærlighed og styrke til at træffe de valg, der føles rigtige for dem.

Skal dit singleliv være mere end en venteposition?

Lise S. Simonsen

Vil du læse mere om singlelivet, så klik her

Selvvalgt single