Det grønne juleværksted
Randers Naturcenter har netop haft et arrangement, der hedder Det grønne juleværksted.
Her kan man komme forbi og snitte nisser, mus, “Rudolfer”, lave dekorationer, pileflet m.m. Alletiders jule aktivitet. Helt gratis og det kan vi jo godt li´, når ting er gratis.
Dette er et genudgivet indlæg fra da min yngste var 9 år.
Min yngste søn og jeg var forbi Randers Naturcenter til deres grønne juleværksted og vi havde nogle hyggelige timer trods lidt regn.
Vi lagde ud med lidt sødt i et af husene, der er en del af natur centeret. Bagefter begav vi os ud i vejret og for at se på naturcenterets dyr. Den oprindelige plan var, at vi skulle lave en juledekoration til vores kalender lys, men allerede ved det første telt vi kom til, var de i gang med snitteriet og det kunne vi bare ikke sige nej til. Derfor kom vi hjem med en nisse og en halvfærdig julemus i rottestørrelse. Vores kalenderlys mangler stadig en dekoration at stå i, men mon ikke vi finder lidt ler og gran inden den 1. december.
Lidt praktisk
Alle materialer, man skulle bruge, var til rådighed på nær kalenderlys. Der var ansatte, der stod klar til at hjælpe med gode råd og ellers lå der udførlige vejledninger med foto. Lige til at gå til.
Det meste foregår udenfor og i lørdags viste vejret sig fra sin ret fugtige side. Heldigvis var der sat store telte op, hvor man kunne stå i tørvejr og udfolde sig kreativt. Blev det lidt for fugtigt eller meldte lækkersulten sig kunne man gå ind og få en portion æblekage og en kop kaffe eller saftevand. Arrangementet er gratis og gentages hvert år op til jul.
Randers Naturcenter ligger i skønne natur omgivelser lige op ad Gudenåen. Der ligger desuden et fulgetårn lige ved siden af med masser af oversigts plakater med forskellige fugle samt en fuglekikkert. På naturcenterets grund græsser søde geder, som man må gå ind til og klappe, hvis gederne har lyst til lidt nus. Indenfor er der masser af spændende udstoppede dyr og det er meget interessant at kigge på dem og komme helt tæt på en ræv eller en krage.
Helt klart et besøg værd.
Kan I godt lide at være kreative, så kig forbi dette indlæg med ideer til kreative kalendergaver og gode råd til at få succes med kreative stunder sammen med dine børn.
Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest og læs mere om livet som alenemor
Dette indlæg er skrevet af et ægte menneske