Sushi sangskjuler
Konfirmation,  Konfirmations krea,  Uncategorized

Sushi sangskjuler

Skal der skrives en sang til konfirmationen? En sushi sangskjuler er perfekt til den sushi glade konfrimand. Så hvad med at servere en omgang lækker sang-sushi? Altså en sushi sangskjuler.

For nogle år siden holdt vi konfirmation for min ældste søn og han fik en sang fra sine små brødre og hunden. Min søn er meget glad for sushi, så en sushi sangskjuler var det oplagte valg. Du får her min opskrift på, hvordan du kan servere en sang forklædt som sushi.

Har du husket det hele til konfirmationen? Ellers kan du ligge kigge forbi det her indlæg med huskeliste og sparetips.

Kort om at skrive en sang

Nu handler dette indlæg om, hvordan du laver en sushi sangskjuler. Men da det forudsætter en sang, vil jeg lige ganske kort komme ind på, hvordan du kan gribe den sag an.

Du kan købe færdige sange eller printe en ud fra nettet. Du kan også bestille en, til at skrive en perosnlig sang. Men du kan også kaste dig ud i projektet selv. Eller næsten selv.

Mine evner og erfaringer som sangskriver kan ligge på et meget lille sted, men det var faktisk rigtig sjovt. Jeg brugte noget tid på at gå og summe over indhold og struktur i sangen. Derefter gik jeg og trallede ord og melodi og forsøgte at få det til at rime. Til sidst havde jeg noget, der lignede en sang. I erkendelse af mine egne evner som sangskribent, sendte jeg sangen til en veninde, der læste den igennem og kom med nogle rettelser. Super! Det endte med den både rimede og kunne synges. Ren jubel.

  • Hvem er sangen til og hvem er den fra
  • Skal sangen være sjov eller mere til den seriøse side
  • Skriv en masse stikord ned om konfirmanden. Små sjove historier, egenskaber osv.
  • Bestem en struktur. Er der flere afsendere, kan de evt. få et vers hver
  • Find nogle gode rim, der passer med indholdet i sangen
  • Få skrevet det hele ned og syng den og gentag processen til det begynder at lyde som en sang
  • Send sangen til gennem-syngning hos en anden

Materialer til Sushi sangskjuler

Her er de materialer, jeg har brugt. Du kan selvfølgelig bruge lige det, du har lyst til og som du kan skaffe.

  • Catering bakke i sort plastic
  • Skål (til tang)
  • Spise pinde
  • Små pakker med soya
  • Sort karton (papir kan også bruges)
  • Silkepapir eller servietter i forskellige farver
  • Grøn papir (tang)
  • Dobbeltklæbende tape
  • Saks eller skæremaskine
  • Sang (ris)
Sushi sangskjuler
Sushi sangskjuler in the making

Fremgangsmåde:

Sushi ruller:

  • Skær eller klip servietter eller silkepapir ud i strimler, der er dobbelt så brede som sushi rullen skal være høj. Lav nogle i forskellige farver. Mine er røde og grønne, som det det ses på billedet
  • Fold dem på midten så de får den rette sushi højde
  • Rul dem sammen og sæt tape på, så de ikke rulle sig ud igen
  • Saml dem i bundter på to eller tre stykker. Brug tape til at holde dem sammen.
  • Læg dem til side
  • Klip eller skær sort karon i strimler. Bredden er højden på sushi rullerne
  • Læg dem til side
  • Sangen foldes på den lange led til højden passer med sushi rullernes højde
  • Læg de farvede ruller ind i sangen og rul det hele sammen, så du nu har sushi indmaden. Saml med tape (Jeg havde tre ark sange og det er i overkanten – der bliver lidt for meget “ris”)
  • De sorte strimler rulles udenom sang og de farvede papir ruller
  • Saml med dobbelt klæbende tape
  • Sushi rullerne er færdige
Dobbelt klæbende tape på det sorte karton

Tang

Den lille skål med tang er kun til pynt.

  • Skær en masse tynde strimler af grønt papir
  • Krøl strimlerne med en saks. På samme måde som, hvis det var et gavebånd
Strimler til tang
Sushi sangskjuler
Tang klar til servering

Anretning

Sæt sushi sangene på den sorte plastic bakke og læg spisepinde ved, samt en skål med tang og nogle mini poser med soya.

Rigtig god fornøjelse

Hvis du har en god ide til festlig underholdning, så vil jeg rigtig gerne læse din kommentar.

Skal der tages foto af gæsterne til festen? Her er en sjov ide til, hvordan det kan gøres.

Inspiration til nemme bordkort til konfirmation? De er lige her

Følg med på Pinterest

Følg Wow1mom på Instagram

Sushi sangskjuler
Sushi sangskjuler

Dette indlæg af skrevet af en menneske alenemor.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.