Ferie,  Oplevelser / aktiviteter,  Uncategorized

30 natur aktiviteter for børn

Ud i det grønne med børnene. Det er bare livet. Der kan larmes og læres og tumles og leges og fantasien kan få vinger. Tjek listen herunder med natur aktiviteter for børn og deres voksne.

Jeg holder meget af at slæbe, lokke og overtale mine børn til en tur ud, hvor der er fri leg. Nej, det er faktisk ikke altid, jeg skal overtale dem og ellers kan kage jo forsøde enhver skovtur. Og når vi først er afsted, ja så er de vilde med det.

Der er mange timers leg med en skovl

“Så-er-det-ud” listen

  • Gå på opdagelse i jeres nærområde. Måske finder i et eventyr, et forladt spøgelses hus, hemmelige stier
  • Cykel en tur og medbring picnic kurven eller en lille snack
  • Geocaching – Verdens største skattejagt. Du skal hente en app ned af samme navn og så er det ellers bare i gang med at finde skattene. Det er ikke skattekister med guldpenge desværre. Men små Caches, der er en beholder. Du kan evt. medbringe dine egene guldpenge og udbetale dem til børnene, når I finder en Cache
  • Tag walkie talkie med ud i naturen og leg superhelte eller hemmelige agenter
  • Plant ting ude i haven eller i vindueskarmen og nyd, når den lille spire titter frem. Du kan købe frø, men man kan også være heldig at få kerner og sten fra frugter og grønt til at spire. Vi er lykkes med tomat, græskar, papaya og avocado
  • Find et fedt spot til at køre fjernstyret bil. Lav en rampe af et stykke træ og sæt kegler op, så det bliver en forhindrings bane. Det kan også være et rulleskøjte spot eller måske er I mere til skateboard
  • Tag på en ægte picnic i skoven eller på stranden. Pak en picnic kurv med tæppe, sandwich, saftevand, kage og frugt. Det er altså hyggeligt
  • Lav bål og lav mad over flammerne. Det kan være helt nemme ting som; skumfiduser med Marie kiks, snobrød, blæksprutter lavet cocktailpølser, der er skåret op i enden, pandekager eller en omgang aftensmad
  • Tag på en legeplads. Eller lav en tour de legeplads og besøg flere legepladser. Er der store børn med, så findes der parkour legepladser i nogle byer og ellers så find et sted med en boldbane
  • Har I en metaldetektor, så frem med den og ud i det blå. Der kan være regler visse steder, for brug af metaldetektor
  • Lav jeres eget insektbo og følg insekternes færden resten af sommeren
  • Ude spil som Kongespil, petanque, fodbold, smørklat, Antonius, Frisbee, basket, stikbold….
  • Gemmeleg udenfor
  • Sov i telt ude i haven, hos familien eller på en teltplads. Der findes gratis teltpladser mange steder i Danmark. Du kan finde dem her hos Naturstyrelsen
  • Sov i shelter. Det er en helt særlig oplevelse. Nogle sheltere skal bookes på forhånd og nogle koster et lille beløb
  • Tag børnene med i haven og lad dem hjælpe med at vande, rive, beskære, plante blomster i krukker
  • Lav en bowlingbane udenfor af 1/2 liters flasker
  • Find et rigtig godt klatre træ. Og er mor frisk, så er det da en tur op i toppen
  • Find krible krable. Tag et forstørrelses glas med og en beholder med lufthuller (Syltetøjsglas med huller i låget). Husk at sætte dyrene fri igen og gerne samme sted som de blev fanget
  • Kik på stjerner. Jeg anbefaler en app, der hedder Stellarium, da jeg ikke lige er så stærk i stjernebilleder. I kan jo være heldige at se et stjerneskud og så er det bare med at sende et ønske afsted
  • Gå en tur i mørke. Det er måske lidt uhyggeligt, men det er også mange andre ting. Der er andre lyde, dufte og luften er helt anderledes
  • Tag en tur på hesteryg
  • Inviter gæster til fest i skoven eller i parken. Husk rundbold bat, lyskæder og kage
En god omgang fodbold med mor – et hit

Noget med vand

  • På stranden kan man finde rav, selvom det kræver lidt held. Men I kan også finde fossiler og flotte sten, I kan male på derhjemme
  • Lav en fed vandkamp med vandpistoler, balloner og baljer
  • Sæt et soppebassin op i haven
  • Tag en tur på SUP board. Enten ved stranden eller på en sø. Husk svømmevest – det er lovpligtigt og tjek vejrforholdene. Der findes kurser i SUP board, hvor du kan lære teknik. Mange steder kan du leje et SUP board.
  • Eller nu vi er på vandet, hvad så med en tur i kajak? Hos Hav og Fjord reklamerer de med at være Danmarks hyggeligste kajak kursus og jeg er enig. Gode til både børn og vandforskrækkede voksne som mig
  • Sov på stranden. Er du frisk, så smider I bare soveposerne på stranden og siger god nat. Det er lovligt at sove på stranden. Det er ikke lovligt at slå telt op
  • Find fiskestangen frem og tag ud og fang en fisk. Eller gør forsøget og hyg jer imens. Der kræves fisketegn for alle over 18 år. En anden mulighed er Put and Take og det forøger fangst chancen en hel del
Ud på SUP´en – en af mange herlige natur aktiviteter for børn

Blev du inspireret til en dag ude under åben himmel?

Er der noget, der mangler på listen?

Og en kærlig reminder til alle enestående mødre; dette er ikke en to do liste. Det er en inspirationsliste, som du kan plukke i helt frit og tilpasse efter din familie og dit overskud. Så lad den fylde dig med glæde og inspiration og glem burde, skønne alenemor.

Kunne du bruge 60 ideer til aktiviteter, der kan laves hjemme, så er dette indlæg noget for dig.

Følg med på Pinterest

Følg Wow1mom på Instagram

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.