Nem græskarsuppe
Efterår og halloween er lig med dejlig nem græskarsuppe hjemme hos os. Både som hverdags mad og til gæstemad.
En billig, nem og sund ret – kan det blive meget bedre? 3 ting jeg værdsætter som alenemor.
Hvilke græskar kan bruges til nem græskarsuppe?
Faktisk kan man bruge halloween græskar til at spise. Man kan spise fyldet, vi graver ud af græskaret, for at lave det til et græskar hoved.
Men du kan også bruger butternut græskar eller Hokkaido. Jeg foretrækker hokkaido græskar til suppe.
De små pyntegræskar kan ikke spises.
Kernene fra græskaret kan også bruges. Rengør dem i vand og rist dem på panden med lidt olie og salt. Tilsæt evt. andre krydderier.
Opskrift
Cirka 5 personer
Ingredienser
Suppe:
- En smule olie
- 1 græskar cirka 1500 gram, før det skæres ud
- 1 porre
- 1 rødløg
- 2 fed hvidløg
- Ca. 25 gram frisk ingefær
- 1 terning grønsagsbouillon
- Vand
- Chili
- Koriander – frisk eller 1 tsk tørret
- Salt og peber
Tilbehør:
- Cremefraiche
- Lime
- Frisk koriander
Hvordan
- Hæld olie i en stor gryde
- Snit rødløg og hvidløg og varm det sammen med olien
- Snit porren og hak ingefær og hæld det i gryden. Pas på det ikke brænder på
- Fjern kerner og skræl fra græskaret og skær det ud i stykker på cirka 2 cm. Hæld det i gryden
- Tilsæt en halv liter vand og en bouillion terning og rør det godt sammen
- Lad retten stå og simre til alle ingredienser er møre og bløde
- Blend det hele
- Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt vand til den ønskede konsistens.
- Smag til med chili, korriander, salt, peber
Serveres med creme fraiche, frisk korriander og limesaft
Nem græskarsuppe kan også serveres med ris og lidt fløde på toppen. Denne version egner sig godt til hovedret, da risene giver lidt mere fylde.
En nem, sund og billig ret
Nemt – Det mest krævende er at skære græskaret ud og få skrællen af. Et trin man kan springe over, hvis du bruger fyldet fra halloween græskaret. Og det er nemt at lave græskarsuppe til flere dag.
Sundt – Masser af grønsager.
Billigt – Især, hvis I alligevel har tømt et græskar, der skal pynte i haven. Alt fra græskaret kan nemlig bruges.
Vil du prøve en anden version af nem græskarsuppe, så hop forbi By Schlagelberger.
Velbekomme
Mangler du ideer til, hvad I skal lave i ferien, så er dette indlæg måske noget for dig.
Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest
En opskrift udviklet og skrevet af et ægte menneske