Puste æg vejledning
Påske er æggetid. Vi skal have æg til påskefrokost, male på æg, finde påskeæg og spise chokolade æg. Skal du male på æg, er den en rigtig god ide at få indholdet ud inden. Har du prøvet at puste æg? Altså at puste ægge indholdet ud af et lille bitte hul? For mig er det både lidt nostalgisk og hyggeligt at puste æg – som man gjorde i gamle dage. Her finder du en puste æg vejledning. Børnene kan sagstens være med og mine syntes det var sjovt.
Der er flere forskellige metoder. Vi brugte den gammeldags metode med at puste og puste og puste til vi var helt ømme i kinderne.
Du skal bruge
- Æg
- Spids nål
- Skål til æggeblomme og hvide
- En masse luft og pust
- Evt. lidt ståltråd og en snor til at hænge ægget op i
Vejledning til at puste æg
- Vask eller sprit evt. ægget af
- Lav et hul i begge ender af ægget med en nål. Vi brugte en lidt stor nål og mine drenge på 7 og 9 år kunne selv lave hullet. Det kan være en fordel at køre nålen lidt rundt så hullet bliver stort, da det bliver nemmere at puste indholdet ud. Du kan også røre rundt i ægget, så hinden brydes, det hjælper også til, at det bliver nemmere at puste ægget ud.
- Skal ægget kunne hænge, kan der kommes en snor i. Når ægget er tømt, klippes et lille stykke ståltråd og der bindes en snor i på midten af ståltråden. Ståltråden stikkes ind i ægget og nu kan ægget hænge.
Alternativer
Hvis det med at puste ikke lige er sagen, så findes der en æggepuster, som kan købes i hobby forretninger. En plastik sprøjte kan også gøre det og de kan købes på apoteket.
Nu er ægget klar til at blive tegnet eller malet på. Med neglelak og vand kan du lave finde mormorede æg. Vejledningen finder du her.
God fornøjelse og god påske
Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest
Dette indlæg er skrevet med hånd og ånd af et ægte alenemor menneske
Indlægget er en redigeret genudgivelse fra min gamle blog By Schlagelberger