Ferie,  Sommer,  Uncategorized

Alenmor og kanotur med børn

Netop hjemvendt fra den skønneste, sjoveste og hyggeligste kanotur, vil jeg dele mine erfaringer og anbefalinger som alenemor og kanotur med børn.

Hvad skal der pakkes? Hvor skal I sejle? Hvad skal der forberedes? Hvordan, når man er to familier afsted? Hvad med overnatning og mad? Plus alle de andre ting.

Dejlige natur oplevelser med børn

Hvor?

Vi valgte en tur fra Silkeborg ned ad Gudenåen, overnattede ved Sejs, sejlede lidt rundt næste dag og besøgte Slåens sø, der er Danmarks reneste sø og tilbage til Silkeborg.

Det vil sige vi sejlede modstrøms halvdelen af vejen, men det var ikke den store udfordring. Vi sejlede gennem flere store søer, hvor der var noget vind og det krævede sit at bestemme kanoens retning, men med lidt ekstra indsats fra overarmene kom vi frem og kunne være stolte over indsatsen. Men det er måske værd at overveje, hvis du er afsted alenemor med mindre barn. Så er det værd at tage vejrudsigten med i overvejelsen og evt. vælge en mindre å.

Start og slut sted var samme sted, da vi på den måde slap for at skulle hente biler ved begyndelses stedet.

Vi havde planlagt ruten løseligt hjemmefra. Start, overnatning, Slåen sø og slut sted. Resten tog vi hen ad vejen og på den måde fik vi lidt ekstra eventyr med. Vi fandt blandt andet en lille kanal, der ledte ind til en smuk skovsø.

Vi lejede vores kanoer hos Silkeborg Kanocenter. De er nemt. De er hjælpsomme og man kan ringe til dem og få god vejledning og anbefalinger. Parkering er også nemt: Kør ned og sæt jeres bagage af ved kanoerne og parker bilen på Sejsvej 19 (gratis parkering).

Alenemor og kanotur med børn

Mad

Bedste råd: Masser af mad og drikke. Sørg for der er nok væske, mad og snack og det skal være nemt at kommet til, så ingen går ned på energi. Pak maden i en kasse med låg, så maden er nem at komme til i kanoen. Det kan være lidt svært at styre en kano og stå på hovedet i en taske efter mad, på samme tid.

Vores menu skulle være nem, havde vi bestemt. Til første dag havde vi smurt sandwich hjemmefra til frokost, eftermiddagskage, aftensmad i Sejs på et pizzaria. Morgenmaden var boller og frokost var Knorrs pastakopper. Derudover müslibar, frugt, små poser chips, kiks, chokolade bar, vand, juice og sodavand.

Vi medbragte en brænder til gas og en gryde, så vi kunne koge vand til min morgenkaffe (meget vigtigt) og frokost på anden dagen.

Gode råd: Tag maden med ind i teltet om natten – ræven holder meget af campingmad.

Overnatning

Kanotur kan være med og uden overnatning. Vi valgte en enkelt overnatning i telt på en forudbestemt teltplads. De 3 Fisk i Sejs. Det er en gratis teltplads med direkte adgang til Gudenåen og kanoerne kan hives op på land tæt ved teltet. Der er også shelter på pladsen, men disse kan ikke reserveres og er der børn med, foretrækker jeg at være sikker på tag over hovedet om natten, derfor tog vi selv telte med.

Der fidnes en shelter app, hvor du kan finde shelter pladser i Danmark. Nogle koster et lille beløb og nogle kan reserveres.

Kort om telte

Et telt til kano skal ikke være stort, da det skal kunne være i kanoen. Desuden er det ofte mere besværligt at sætte et sort telt op end et lille og som alenemor må det godt være nemt.

Vi har et tremands telt fra McKinley omkring 14 år gammel og stadig velfungerende. Jeg imprægnerer det efter behov.

Skal du ud og købe et telt, er det værd at overveje følgende: Hvor mange skal I sove i det? Hvor besværlig eller nemt skal det være at sætte op (evt. om det kan sættes op af en person)? Hvor vandtæt? Pris? Apsis eller ikke (dejligt at have til bagage, der ikke behøver komme med ind i selve teltet. Og skal apsis være med fast bund? Vægt?

På tur med andre

I år var vi afsted med min gode veninde og hendes to børn på næsten samme alder som mine drenge. Det gav mange dejlige legetimer børnene imellem. De kender hinanden godt og kommer godt ud af det med hinanden. Min veninde og jeg fik mulighed for lidt veninde-snak, samt en at træffe beslutniger sammen med og en tryghed i at være to voksne.

Inden havde vi afklaret forventninger og fordelt ansvar.

Vi havde besluttet at tage mad og snack med til hver vores familie, men spise sammen. At kage og sodavand er ok. Aftensmaden var på et nærliggende pizzaria – dejligt nemt. Sengetider var, når vi synes. Vi behøver ikke sejle ved siden af hinanden hele tiden. Et telt hver. Tid og plads til spontan lege og eventyr ekspeditioner.

Den slags er godt at have talt om inden, så alle kan slappe af og nyde turen.

Hvad skal med på kanotur?

Større børn kan have hver deres taske med tøj, håndklæde, lygte, regnslag, sovepose, liggeunderlag. Tøjet kan pakkes i en taske for overskueligheden og det hele pakkes i en pose, som de selv kan løfte til og fra kano, telt og bil. Der er nemlig nok at slæbe på og hvis børnene kan bære deres eget hjælper det både børn og voksne. Børnene oplever også at være lidt mere uafhængige, når de har deres egne ting og ansvaret for dette.

Hav en klar sæk til alle dine ting, så de ikke bliver våde af vandpjask og regn. Man kan også leje en tønde og lægge nogle af sine ting der i. Den flyder oven på i tilfælde af kæntring, men man skal være meget overbevisende, hvis kanoen skal kæntre. Der findes også tørposer der er helt vandtætte.

Slåen så – Danmarks reneste

Pakkeliste:

  • Klare plastsække
  • Mobil telefon (til foto, hjælp og kort)
  • Mobil etui, der er vandtæt
  • Powerbank
  • Kort over området
  • Svømme veste eller redningsveste (kan ofte lejes sammen med kano)

Mad m.m.

  • Mad, snack og væske. Frys evt. flasker med vand ned, så de fungerer som køleelementer
  • Kasse med låg til mad, der skal spises i kano
  • Evt. gasbrænder og gas
  • Camping gryde til at koge vand i
  • Bestik
  • Vådservietter
  • Håndsprit
  • Poser til affald

Overnatning:

  • Ligge underlag
  • Soveposer
  • Evt. telt, hvis I ikke har booket et shelter
  • Lomme lygter

Tøj:

  • Regnslag og læg dem evt. i kassen med mad, så de er hurtige at finde frem
  • Sandaler, der tåler vand er perfekte at have på. Evt. skifte sko til om aftenen
  • Et sæt ekstra tørt tøj
  • Evt. regntøj, hvis regnslag ikke er nok
  • Varm bluse
  • Kasket til at beskytte hovedbund ved meget sol
  • Solbriller
  • Bukser, shorts, strømper, t-shirt, bluse
  • Badetøj
  • Evt. nattøj

Toileting:

  • Solcreme
  • Myggespray og afterbit
  • 1. hjælps kasse
  • Flåt fjerner
  • Håndklæde
  • Tandbørste og tandpasta
  • Evt. medicin

Det er den liste vi har pakket efter. Mangler jeg noget, så skriv meget gerne en kommentar herunder.

Kunne du bruge nogle af de gode råd i dette indlæg og alenemor og kano med børn? Har du andre ideer, anbefalinger eller erfaringer, du har lyst til at dele? Så skrive meget gerne en kommentar.

Vil du læse om andre ferie aktiviteter? Så besøg ferieserien.

Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.