Bagte æbler med fyld
Bagte æbler med fyld af mandler og kanel er en lækkerbisken. Det er en rigtig efterårs og vinter spise. De bagte æbler kan bruges som dessert eller til en eftermiddags snack af den søde slags.
Bagte æbler er nemme at lave. Æblerne kan udhules og fyldes før de skal bruges, da de kan holde sig på køl. Så er det bare at sætte dem i ovnen og server dem varme og søde lige til dessert tid.
Ingredienser til 12 fyldte bage æbler med fyld
- 12 æbler
- 150 gram smør
- 150 gram mandler
- 150 gram rørsukker
- 2 tsk. kanel
Put smør, mandler, rørsukker og kanel i en minihakker og hak til mandlerne er hakket i stykker. De skal have en størrelse, så de stadig kan tygges.
Hvordan
Vælg nogle fine store æbler. Skræl æblerne og fjern kernehuset uden at skære æblet over. Brug eventuelt en almindelig kartoffelskræller til at udhule med. Det kan drille lidt, til man lige får tage på det. Det er nemmest med store æbler.
Fyld mandelmassen i hullet i æblerne og put endelig godt med fyld i. Pak hvert æble ind i sølvpapir og sæt dem på en bageplade med bagepapir, da fyldet kan flyde lidt ud. Bag æblerne i en forvarmet ovn ved 150 grader i ca. en halv time eller lav æblerne på bål.
Æblerne er bløde, når de er færdige. Ønsker man mere ‘hold’ på æblerne, kan de laves med skræl på. Skyld da æblerne inden de udhules.
De bagte æbler med fyld servers varme og gerne med vanilje is og flødeskum. Dertil er det oplagt at servere en lækker hjemmelavet æblemost. Se opskriften på æblemost lige her.
Denne opskrift har jeg fået af min veninde, der havde inviteret os til æbledag hjemme på hendes ejendom, hvor de har masser af æbletræer. Vi lavede også en skøn frisk presset æblemost og varm, krydret æblegløgg denne dag.
God fornøjelse og velbekomme.
Følg med på Instagram
Dette indlæg af skrevet af et ægte menneske.