cash stuffing
økonomi,  Uncategorized

Få overblik over din økonomi med cash stuffing

Kender du til cash stuffing? Det er en mulighed for at skabe et meget håndgribeligt overblik over din hverdags økonomi.

At have penge nok er vel et ønske de fleste har og vejen derhen er først og fremmest at få overblik over økonomien. Selvom det både er kedeligt og tilmed kan være nervepirrende, at få styr på økonomien, så er gevinsten kæmpe stor. Det kan være, du ender ud med et større rådighedsbeløb eller en større opsparing. Dog er en ting sikkert og det er, at du kommer til at sove bedre om natten og “netbank-fobien” forsvinder med tiden.

Der findes mange metoder til at få overblik og styr på økonomien. En af de nyeste trends er cash stuffing. Faktisk er det en meget gammel metode, som har vundet indpas igen, i en moderniseret udgave.

Cash stuffing handler i bund og grund om at gøre din økonomi syndlig, logisk og håndgribelig. For mange mennesker kan det være svært at få en fornemmelse for økonomien, når det blot er tal på en skærm. Men har du pengene i hånden, giver det en hel anden fornemmelse og de sidder lidt bedre fast end, når du svinger visakortet. Alene det kan være med til at sænke dit forbrug.

Men der er også brug for et godt overblik over økonomien. Når du bruger cash stuffing metoden, er overblikket nemt, fordi der er tale om kontanter, du både kan se og røre ved.

Metoden til cash stuffing

Cash stuffing går ud på, at du har en plastic lomme eller kuvert til hver gruppe af udgifter for en måned eller en uge. Om du vælger en måned eller en uge, er helt op til dig, ligesom det er dit valg, hvilke udgifter du vil have med i din cash stuffing. I plastic lommmerne lægger du det kontante beløb, du skal bruge til udgifter i den kommende uge eller måned.

Der finde mange forskellige slags binders til cash stuffing. En binder er en lille mappe med plastic lommer. Du kan også lave dit eget system med små plastik lommer, kuverter eller lign.

Når du bruger cash stuffing hæver du hver uge eller hver måned et beløb, der skal dække nogle faste poster for en ugen eller måneden. Det kan være poster som:

  • Mad
  • Opsparing
  • Lommepenge
  • Husdyr
  • Medicin
  • Tøj
  • Gaver
  • Diverse

Trin for trin vejledning

  1. Køb en cash stuffing binder eller brug kuverter
  2. Bestem hvilke poster du vil have i dit system
  3. Skriv udgifts typen på plastik lommerne
  4. Læg et budget
  5. Hæv kontanter
  6. Læg pengene i små plastic lommer i din cash stuffing binder
  7. Når du bruger penge, tager du fra de pågældende lommer
  8. Før regnskab over forbruget
  9. Evt. overskud indsættes i banken eller samles i en opsparings lomme

Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt at betale med kontanter. I de tilfælde bruger du bare dit hævekort og sætter derefter kontanter ind på den konto, du har hævet fra.

Kontanter giver en god fornemmelse af pengenes værdi. En af fordelene ved cash stuffing

Hvor meget skal du hæve til hver post?

Når du skal finde det rigtige beløb til hver post, kan du kigge dine kontoudtog igennem. Her vil du kunne se, hvor du har brugt penge og hvor mange. Læg eksempelvis alle beløbene fra dagligvare butikker sammen for en måned og du har nu dit dagligvare forbrug som du skal hæve i banken og lægge i en plastic lomme.

Du kan også i en måned, skrive ned hver gang du har brugt penge og til hvad. Når måneden er slut har du dit forbrug og ved nu hvor mange penge, du skal hæve til cash stuffing.

Ulemper ved cash stuffing

Tyveri og tab

Når du har mange kontanter til at ligge i dit hjem, eller du har dem med dig på gaden, er der en lille risiko, at du mister dem, eller de bliver stjålet.

Besværligt

For nogen vil det være meget besværligt at have et cash stuffing system. Det kan virke besværligt at komme i gang til at starte på. Du kan starte i det små og kun have 1 post, som kunne være penge til mad. Læg beløbet til mad i en almindelig kuvert og tag kuverten med, når du er ude og handle. Når du har vænnet dig til at bruge cash stuffing til mad, kan du udvide med en ny post. På den måde bliver det mere overkommeligt at gå i gang med denne metodet til økonomisk overblik.

Fordele ved cash stuffing

Overblik

Cash stuffing giver et godt overblik over dit forbrug, fordi du skal gøre dig klart, hvor meget du skal bruge på hvad. Dermed kan du også hurtigt se,om forbruget er for højt på nogle poster i forhold til dine indtægter. Eller om du kunne tænke dig at spare et sted og jutere op et andet sted. Det kunne være mere hjemme klipning og mere økologi.

Nedsætter forbruget

Når du står med kontanter i hånden, er det nemmere at forstå deres værdi og dermed nemmere at sige nej til impulskøb, eller andet du kunne spare på. Derfor sker det meget ofte, at du kommer til at spare penge på cash stuffing metoden. Ligeledes er det meget motiverende at se, bundet med sedler i opsprings lommen vokser.

Tak fordi du læste med

Har du fået lyst til at prøve cash stuffing?

Har du en kommentar til indlægget om cash stuffing, så er du mere end velkommen til at skrive herunder. Det kan være du har erfaringer eller gode ideer, som du har lyst til at dele ud af.

Andre indlæg om økonomi

Spar penge på dit mad budget

Støtte muligheder til jeres ferie

Guide til dig, der er ny alenemor

Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest – livet som alenemor

Dette indlæg er skrevet med hånd og ånd af et ægte alenemor menneske

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.