Dry January
Dry January – en måned uden alkohol.
Dry January er en challenge, hvor deltagerne ikke drikker alkohol i hele januar. Det er en mulighed for at opdage din relation til alkohol. Hvilken rolle spiller alkohol i dit liv. Der er nemlig en tricky gråzone, hvor der ikke er tale om afhængighed, men alkoholen har en funktion og det er værd at undersøge.
Vil du være med? Fortæl mig det i en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele det.
Alenemor og et tiltrængt fristed
Der er mange sjove memes med alenemødre og alkohol. Hvorfor? Fordi det er hårdt og tiltide ensomt at være alenemor og det kan være fristende at slippe væk fra bekymringer og ansvar ved hjælp af alkohol. Det kan være et tiltrængt fristed. Og det er der vel heller ikke noget i vejen med?
Vi har brug for åndehuller og vi finder dem forskellige steder. Hagen ved at bruge alkohol som ventil for hverdagen, er bare, at alkohol påvirker din krop, søvn, hjerne og kan skabe afhænigighed. For langt de fleste er det ikke et problem. Men selvom du tilhører gruppe, hvor alkohol er en del af livet, men det er ikke et afhængighedsforhold, kan det være interessant at finde ud af, hvilken rolle alkohol spiller og hvad sker der, når alkohol ikke er en mulighed.
Og der er nok dommere i denne verden, så lad være med at dømme dig selv og dit forhold til alkohol. Det er dit liv og dine beslutninger og det er godt.
Hvad er din relation til alkohol?
At have et alkohol problem lyder af meget og det er desuden meget tabubelagt. Men alkohol kan bruges på mange måder. Også uden der er tale om alkoholisme. Men hvordan er din relation til alkohol? Hvad bruger du den til? Det er spørgsmål, der kan blive afklaret i løbet af Dry Janyary.
Er det rart at drikke et glas vin, når børnene er lagt i seng og dagen har været hård – som en trøst, en præmie, et frikvarter. Eller det er rart at tænke på næste lørdag, hvor der er middag og sjusser med veninderne og der er mulighed for at give slip på bekyrmingerne og pligten bare for en stund.
Det kunne være interessant at se, hvad der sker ved at fjerne den ventil. Måske kommer der andre måder at slippe ansvaret, bekymringerne og pligten eller måske mærkes tingene fuldt ud eller mere intenst og det kunne føre nogle insigter med sig. Hvis du giver dig selv muligheden for at blive bevidst om disse ting, kan du også træffet et bevidst valg.
For nogen vil det overhovedet ikke været en udfordring eller en ændring. Men for andre kan det være interessant at lave eksperimentet. Bare for sjov….
Hvis du tænker, at det slet ikke er noget problem, så kunne et andet argument være, at nogle gange kan man være kørt fast i livet og man kan ikke helt se, hvad man skal gøre for at se en udvikling. Bare gør et eller andet nyt og se hvad der sker. At droppe alkohol i en måned er at gøre noget nyt.
Effekt på kroppen
Udover den psykologiske effekt, vil en dry january også have en effekt på kroppen. Ja, der skal ikke mere til end 30 dage uden alkohol, før kroppen bliver sundere. Ovenpå en december måned, hvor der har været julefrokoster, julehygge med gløgg, portvin til ris ala manden og bobler nytårs aften kunne kroppen nok godt trænge til en pause.
Positive effekter af Dry January
Bare en måned kan have positive effekter på både det mentale og fysiske helbred.
- Penge sparet
- Bedre søvn
- Indsigt i dit forhold til alkohol
- Mere energi og overskud
- Normalisering af blodtryk
- Bryde en vane
- Undersøgelser viser at alkohol forbruget på sigt, mindskes efter Dry January
- Vægttab
- Smukkere hud
Min Dry January
Jeg fester gerne eller deler en flaske rødvin med en veninde over en god middag. Men i efteråret havde jeg nogle episoder, hvor jeg blev rigtig dårlig næste dag. Så dårlig, at jeg blev nervøs for, hvad der skete. Det kan være en allergisk reaktion eller min krop mistolker alkoholens effekt og overeagerer, måske pga. min krop, ikke helt endnu, har glemt at være i overlevelses tilstand og derfor mistolker den nogle ting.
Det fik mig til at tænke over, hvad alkolhol gør ved mig og min krop. Det er ingen overraskelse, at alkohol er en slags gift for kroppen og hjernen. Og det vil jeg gerne tage en pause fra. Men krop har været meget presset igennem flere år og nu fortjener den, at jeg passer godt på den.
Jeg kan genkende det med at glæde sig til veninde sammenkomsten, hvor der er festlige sjusser. Og hvor jeg kan slippe tøjlerne og bare være i nuet. Men det kunne være dejligt at opnå samme tilstand uden alkohol. Det skal testes i denne måned.
Vil du holde en Dry January sammen med mig?
Du ønskes en dejlig start på det nye år med eller uden alkohol.
Har du lyst til at dele dine tanker om emnet, så skriv meget gerne en kommentar herunder.
N.B.:
Hvis du har et alvorligt overforbrug af alkohol, skal du ikke stoppe med at drikke uden hjælp, da det kan skade dit helbred. Søg hjælp hos din læge, AA eller det lokale Misbrugs Center.
Er du eller har du været pårørende til en alkoholker, kan jeg anbefale Alanon. Det er ikke så kendt, men det er samme system som i AA, blot for pårørende.
Vil du have ideer til, hvad du kan lave når du er alene hjemme, så læs dette indlæg med 26 ting du kan lave, når børnene er hos deres far.
Følg Wow1mom på Instagram og på Pinterest – livet som alenemor
Dette indlæg er skrevet med hånd og ånd af et ægte alenemor menneske