Fordele ved at være alenemor
Ny alenemor,  Uncategorized

Guide til dig, der er ny alenemor

5 gode råd fra en alenemor til en anden alenemor. I 2016 blev jeg ny alenemor til 3 og det var en meget hård periode Det kom bag på mig, hvor meget det slog mig ud af kurs og jeg gik i knæ. Den tid har givet mig meget erfaring og viden. Jeg har samlet 5 gode råd til dig, der er ny alenemor, så du forhåbentlig kan få en nemmere start på dit nye kapitel som alenemor.

Der er mange ting, der spiller ind i forhold til at skabe den bedst mulige overgang fra at være en del af et parforhold til alenemor. 5 råd dækker selvsagt langt fra alle aspekter og der kan siges meget mere om emnet, end der er mulighed for i dette indlæg. Her gennengår jeg de 5 hoved-områder, jeg har erfaret, der er vigtigst.

Du kan vælge at læse hele artiklen, eller du kan hoppe direkte til det emne, du har brug for at læse om.

Det er svært lige nu, men det bliver bedre

Det kan føles meget overvældende og skræmmende i den første tid som alenemor. Det er ganske naturligt, for hele dit liv er i forandring og opbrud og meget er nyt og ukendt. Mange nye alenemødre står i en af deres livs største kriser.

Man siger, at der ikke skal træffes store beslutninger, mens man er i krise. Det er ikke muligt at efterleve, når du er i krise efter et brud, for her er der mange beslutninger, der bare skal træffes. Vid det kan være ekstra svært at træffe beslutninger i din tilstand du er og det er helt normalt. Gør det bedste du kan, det er godt nok.

Mange har stået i samme situation og oplevet en orkan af følelser, været udmattet og ikke kunnet se en vej frem og de er kommet ud på den anden side af den livskrise, som en skilsmisse kan være. Du kommer igennem og ud på den anden side og her venter dig et nyt eventyr med nye muligheder.

Vær blid mod dig selv. Du står et meget svært sted i dit liv.

Har du andre erfaringer, så hører jeg meget gerne fra dig. Enten i en kommentar herunder eller på mail.

Ny alenemor
Ny alenemor – et nyt eventyr venter

Vil du læse mere om mig og min rejse som alenemor, så læs dette indlæg.

5 gode råd til ny alenemor

Tryk på det emne du vil læse om og du bliver sendt længere ned på siden, til lige netop det emne, du er interesseret i at læse om.

Få styr på økonomien

Gaaaab eller hjertebanken. Økonomi er bare ikke det mest charmerende, men det er helt og aldeles nødvendigt at have styr på som ny alenemor. Din økonomi er formodentlig vendt helt på hovedet nu og det kan være svært at overskue. Måske er pengene små og de fremtidige udgifter og indtægter er endnu ikke kendte.

Er der styr på økonomien, bliver nattesøvnen bedre. Også selvom økonomien er ultra presset, så er det dog bedre at have vished og dermed mulighed for at kunne handle.

Hvorfor er økonomien så vigtig?

Får du svedige hænder, når talen falder på økonomi, eller når der er besked i din netbank? Du er ikke alene. Men hvis du ikke får lagt et budget og får set din bankkonto i øjnene, så er der risiko for, at økonomien løber af med dig og bliver endnu mere “farlig” og uoverskuelig.

Gør det! Få lagt det budget. Spørg om din bank kan hjælpe dig, en veninde, måske er der et tilbud fra frivillige eller lav dig en god omgang snack og en kop varm kaffe og kast dig over tallene. Gør det gerne i flere omgange.

Økonomien er fundamentet for jeres fremtid. For meget rod i økonomien kan i værste fald betyde, I ikke har råd til de helt basale fornødenheder som husleje, mad, skole osv. Det mest sansyndlige er, at det giver alt for mange og unødvendige bekymringer og dem er der sikkert nok af i forvejen.

Hvilke elementer skal der være styr på?

  • Lav først en liste over, hvilke opgaver du skal lave og hvilke oplysninger, du får brug for
  • Der skal lægges et budget og evt. laves en budget-konto i banken
  • Der skal laves faste overførsler, hvor det er muligt
  • Lær at bruge netbank, hvis du ikke kan det
  • Du skal undersøge om du kan spare penge – Er det nødvendigt med 4 streamningstjenester? Kan du finde en billigere forsikring? Skal I være på gave med samtlige fætre og kusiner?
  • Undersøg hvor og om, du kan få økonomisk støtte. Det kan være forhøjet bidrag, tilskud til enlig forsørger, boligstøtte, friplads m.f.
  • Læg penge til side til uforudsete udgifter (opsparing)
  • Beslut hvor meget du har råd til / vil bruge på mad og andre hverdags udgifter
  • Hvilken metode passer dig bedst? Overvej om det er bedst med en kuvert med kontanter til ugens madindkøb. Prøv lidt forskellige metoder af
  • Skal du flytte i ny bolig, så vær realistisk i forhold til, hvad du kan betale i husleje. Husk der også er el, vand og varme

Budget – Kort om, hvad det er og hvordan du laver det

En helt kort intro til at lave et budget.

Et budget er en oversigt over alle dine indtægter og udgifter. Du kan lave det i et regneark, på et stykke papir, i note appen på telefonen eller hvad der passer dig bedst.

Når du har fundet alle dine indtægter og udgifter, så trækker du dine udgifter fra dine indtægter. Det beløb du når frem til, er det beløb I har at leve for. Hvis beløbet er urealistisk lille, må du skære i nogle af udfigterene eller se om du kan finde nogle flere indtægter.

Det kan være en nervepirrende process, at få kastet tallene lige i hovedet. Men det er bedre at vide, om I skal leve super sparsommeligt, finde nye indtægter eller en anden bolig, end det er at opbygge gæld hver eneste måned.

Indtægterne:

Første skal du finde alle dine indtægter. Det er løn, overførselsindkomst, børnepenge, penge til enlig forsørger, børne bidrag og hvad du ellers har af indtægter.

Du kan vælge at medtage boligstøtte, tilskud til institution eller skole under indtægter eller du kan blot modregne støtte og tilskud i dine udgifter. Jeg plejer at tage disse poster med i mine indtægter.

For at du kan medtage boligstøtte i dit budget kræver det, at du ved, hvor meget du kan få. Du kan finde en boligstøtte beregner på nettet.

Udgifter:

Udgifter er husleje eller termin, børnepasning, evt. skole, fast medicin, børnebidrag (hvis du skal betale det til barnets far. Husk du i såfald får et skattefradrag), varme, vand, el, forsikringer, vægtafgift, transport, telefon, tv, internet og opsparing.

Opsparing – Du er nød til at se, om du kan spare bare et lille beløb op hver måned. De penge kan bruges på vigtige ting som nye bremser, lejrskole, briller, kiropraktor, konfirmation, flytning og den slags. Du kan evt. lave en specifik konto til nogle af posterne. Det kunne være en konfirmations konto, hvor du sætter et fast beløb ind hver måned. Jeg lover dig, at du bliver meget glad for den konto, den dag dit barn skal konfirmeres.

I udgiftsdelen kan du også medtage mad, frisør, tøj, gaver, fornøjelser m.m. Det er udgifter, du lettere kan mindske.

NB:

Får du et meget højt børnebidrag fra børnenes far, skal der svares skat af dette beløb.

Bliver dit 18 årige barn boende hjemme og har en indtægt, bliver din boligstøtte sat ned.

Tjek lovgivningen på området.

Vil du læse om: Hvordan du kan spare penge på madbudgettet. Hvordan du kan spare penge i julen. Hvor du kan søge støtte til ferien. Cash stuffing metoden – en metode til økonomisk overblik.

Lav et godt netværk som ny alenemor

Kort sagt: Hvem er der for dig og hvad kan de give dig?

Det lyder meget praktisk og måske tænker du, at sådan skal dine relationer ikke være. Og du har ret. Relationer skal bero på meget mere end ovenstående. Men står du i en krise, så kan jeg kun anbefale, at du bruger dine ressourcer, der hvor du får noget godt igen. Og gøre dig helt klart, hvad du kan forvente af hvem. Hvem gør dig glad? Hvem støtter dig? Hvem kan du sparre med? Hvem kan og vil passe dine børn? Hvem kan og vil hænge Lamper op?

Lav eventuelt en liste med alle dem, der vil hjælpe dig og skriv også gerne, hvad de vil hjælpe dig med.

Familie og venner

Relationer kan ændre sig under og efter en skilsmisse. Venner og familie skal vænne sig til den nye situation og det kan desværre ske, at dem du troede og håbede på, ville være der for dig, ikke er det alligevel.

Det er utrolig hårdt at erkende, men jo tidligere du kommer frem til den erkendelse, jo mindre frustration og energi, kommer du til at lægge i den pågældende relation. Du skal ikke nødvendigvis “slå op” med vedkommende og slet ikke mens du er i krise, men du skal finde en ny måde at være i relationen på eller sætte den på pause.

Familie og venner, når der er tale om et høj-konflikt brud

Hvis der er et høj-konflikt forhold mellem din eks og dig kan det være ekstra svært for familie og venner at forstå. De forstår ikke, “hvorfor I ikke bare kan snakke sammen og løse tingene som voksne mennesker”. De har svært ved at anerkende dine følelser og vil springe direkte til en løsning, som kan være umulig på nuværende tidspunkt.

Har der været tale om vold af fysisk eller psykisk karakter, har du ekstra meget brug for forstående og støttende mennesker omkring dig. Men da familie og venner nogle gange ikke ved, hvad der er foregået, så kan de have svært ved at tackle det. For mennesker, der ikke selv har prøvet det eller haft det meget tæt inde på livet, er det svært at forstå, hvad der er sket i jeres forhold og hvad det har gjort ved dig og dine børn.

Ligeledes kan du være så nedbrudt, at du fremstår som den ustabile, ufornuftige, ikke rummelige osv.

Deres manglende støtte bekræfter dig blot i din usikkerhed. Det er meget vigtigt, at du finder nogle mennesker, der kan hjælpe dig. Krisecentrene kan have nogle samtale tilbud.

Andet netværk

Relationer er også skolen, børnehaven, dagpleje.

De skal orienteres om familiens nye situation. Det er i en eller anden grad et professionlet netværk og bør betragtes som sådan. De skal have den mængde viden, de har brug for, for at kunne passe godt på dit barn og forstå og støtte, hvis der kommer reaktioner i den tid, de er sammen med barnet. Skoler tilbyder ofte skilmisses-grupper til børn.

Har din eks og dig et højkonflikt forhold, kan det komplicere forholdet til skole og institutionen i den forstand, at de kan blive inddraget både nu og senere hen. Derfor er det vigtigt at være fattet og velovervejet i din kommunikation. De kender ikke indersiden af jeres parforhold og har måske kun set jer som et velfungerende par. De skal have tid og mulighed for at lære den nye situation at kende, i forhold til jer som forældre i konflikt.

Eksen

Din eks er også en del af dit netværk, hvad enten det er ønskeligt eller ej.

Relationen til din eks vil bestå i mange år fremover, fordi I har børn sammen. Jo hurtigere du finder ud af at være i denne ofte meget vanskelige relation, jo bedre for både dig og dine børn.

Du (I) skal finde ud af, hvad kan I forvente af hinanden? Det er utrolig vigtigt, at du finder ud af, hvilke forventninger du skal have til din eks. Det er abslolut ude af dine hænder, at bestemme ovre på hans banehalvdel. Du kan se på situationen og forholde dig til den, men du kan som udgangspunkt ikke ændre på ham eller hans valg.

Du eller I skal have fundet ud af, hvordan kommunikationen er, samarbejdet, kan I støtte hinanden? Hjælpe hinanden med praktiske ting? Skal I ses til arrangementer som jul, ferie og fødselsdag? Kan I drikke en kop kaffe sammen og tale om børnenes trivsel og praktik?

Dette forhold vil nok ændre sig over tid. I starten kan det hele være meget opkørt og konfklikt fyldt, men med tiden kan det bliver bedre. Det kan også være I har det fint med hinanden i starten, men over tid sker der ting, der påvirker jeres relation. Det kunne foreksempel være nye kærester.

Nye profesionelle netværk

Måske har du brug for vejledning, informationer eller støtte andre steder fra og så må du ud og opsøge nye netværk.

Det kan være Ppr, advokat, privat socialrådgiver, terapeut, mødrehjælpen, krisecenter. Orienter dig om, hvilke muligheder, der findes til lige netop jeres situation. Det er et helt nyt sted du og dine børn står i jeres liv og det er en god og fornuftig beslutning at søge hjælp og viden andre steder, end du plejer.

I nogle kommuner har krisecentrene rådgivning og Ppr tilbyder annonym rådgivning. Det kan også være selvhjælpsgrupper er en mulighed.

Hos Kids Rescue finder du en masse gratis information omkring samværssager m.m. Du finder siden her.

Nye veninder

Det kan være du har lyst til at møde andre alenemødre. Hvor gør man lige det, når der knap nok er overskud til at tage tøj på og da slet ikke overskud til middage med nye veninder?

Jeg fandt nye veninder, der også er alenemødre på skolen. Ofte er det nemt at få en samtale i gang, fordi I jo allerede har noget meget indlysende til fælles, nemlig at I begge er alenemødre. Det kan være rigtig dejligt at møde andre i samme livs situation. Hvordan har de klaret forskellige udfordringer? Hvordan har de indrettet deres liv som alenemødre? Du vil også få oplevelsen af, at du ikke er alene med dine følelser, bekymringer og udfordringer. I er sansynligvis på forskellige steder i jeres proces, men som ny alenemor kan det være rart at møde andre alenemødre, der er kommet videre, fra der hvor du står ligenu.

Ny alenemor
Overvej at udvide dit netværk med andre alenemødre og få dejlige oplevelser med hinanden

Der findes et netværk for alenemødre, hvor du kan finde andre alenemødre tæt på dig. Det hedder MaMaMesh. Her kan du via en app finde mødre i samme situation som dig. Et virkelig godt tiltag.

Vil du læse om, hvordan du får sunde relationer som alenemor?

Egenomsorg som ny alenemor

Det kan være nærliggende at nedprioritere omsorgen og ansvaret for dig selv og dit eget velbefindende. Men det er vigtigt, du passer ekstra godt på dig selv som ny alenemor. Der skal bruges mange ressourcer fra dig og derfor er det afgørende, at du bliver fyldt på løbende og tager godt vare på dig selv.

Dine børn er selvfølgelig vigtige, men er du selv kørt i sænk, så er det ikke en fordel for dine børn. Hvis passer på dig selv og behandler dig selv godt, vil du være et forbillede for dine børn.

Egenomsorg, når alt er kaos

Der kan være en periode, hvor alt er kaotisk – flytning, økonomi, for mange svære besutninger, konflikter med eks, svigt fra familie og venner, ingen nattesøvn, bekymringer og sorg. Her kan det være svært at få tid og overskud til hjemmelavet sund mad, veninder og en løbetur. Det er altså helt ok.

Men prøv at få bare en smule lys ind i dit liv. Lidt smil over en kop kaffe med en sød veninde, en kort gåtur, en god film, 10 minutters yoga på stuegulvet mellem flyttekasserne.

Og dyrk taknemmeligheden over dem, der trods alt er der for dig, at I har fået et hjem, at solen skinner.

Tænk over hvilke nye muligheder din nye tilværelse byder på. Det kan være, at I nu endelig kan få kanin; at børnene kan sove i din seng hver nat, hvis de har brug for det; at du kan få styr på økonomien; at du kan male dit soveværelse lyserødt; at I bor tættere ved skolen.

Led dine tanker over på det postitive, der er i dit liv. De tunge tanker, må gerne være der, men dyrk glimtene af håb og lykke.

Hvad har du brug for?

Det er slet ikke sikkert du ved, hvad der fylder dig op, hvad du har brug for. Især ikke hvis du har været i et dysfunktionelt forhold, hvor du har mistet dele af dig selv og dine grænser ofte er bliver overtrådt. Brug lidt tid på at afprøve nogle forskellige ting og find ud af hvad, der gør dig godt.

Du kan læse indlægget om ting du kan lave alene. Her er en masse ideer som du kan afprøve og på den måde finde ud af, hvem du er og hvad du kan lide.

Ny alenemor
Giv dig selv omsorg, pleje og kærlighed

Hvad er egenomsorg

Egenomsorg er mere end at få massage, tage fodbad og se serier, selvom det bestemt er dejlige ting at gøre for dig selv. Egenomsorg er alt det, der styrker dig og bygger dig op; det der bringer dig tættere på dine mål; giver dig et liv i harmoni med dine værdier; giver dig livsglæde; overskud; udholdenhed og højner din følelse af tryghed.

Det er meget forskelligt, hvad vi hver især har brug for af egenomsorg. Er dit nervesystem i oprør, er du bange, er du udmattet, ensom, overvældet, har du mistet din selvtillid.

Og hvad skal der til for, at du får opfyldt dine behov?

Basis egenomsorg

Der er nogle ting, der er forskellige i forhold til, hvad vi har brug for af egenomsorg alt efter,hvem vi er og hvilken situation vi står i. Men der er også nogle fælles ting, som alle har brug for, for at opbygge styrke, selvtillid, overskud og lyst til livet.

Du kan spørge: Hvordan kan du vise, at du værdsætter dig selv? Hvad ville du bede din veninde om at gøre, hvis hun stod i din situation?

Her er nogle af de ting, vi alle har brug for i større eller mindre grad:

  • Søvn
  • Sund mad
  • Trygge omgivelser (fysisk, mentalt, følelses-mæssigt og økonomisk)
  • Dyrke egne interesser
  • Være sammen med andre
  • Bruge kroppen
  • At le
  • Pauser
  • Sætte grænser
  • Natur
  • Nærvær

Ideer til egenomsorg:

Her er en række ideer til forskellige måder, du kan yde dig selv egenomsorg på og opnå det du har brug for. Afprøv nogle stykker og vælg dem, der passer dig bedst.

  • Gå en tur
  • Få mellem 7 og 8 timers søvn
  • Spis en sund kost og tag evt. tilskud af vitaminer og mineraler
  • Lav aftaler med venner, der gør dig glad og som rummer dig
  • Sig fra
  • Læs en bog, et blad eller lyt til en podcast
  • Gå til frisør
  • Tag et varmt bad
  • Spis en lækker kage og bare nyd den
  • Planlægge og huske buffer til hvil
  • Kend dine prioriteter
  • Se en god film
  • Dans alene eller sammen med andre
  • Dyrk motion, som du kan lide
  • Find en hobby og prioter at bruge tid på den
  • Opsøg ting, steder og mennesker, der får dig til at le og glædes over livet
  • Skriv 3 ting du er taknemmelig for hver dag
  • Lav et vision board, så du kender, ser og mærker dine mål
  • Tilgiv dig selv og andre
  • Mediter
  • Inviter gæster
  • Indret dit hjem som du kan li det – nye puder, planter, ny maling …..
  • Gå i haven
  • Leg med dine børn
  • Køb en gave til dig selv
  • Vær i nuet og mærk det flere gange hver dag
  • Træk vejret dybt og langsom flere gange om dagen
  • Tag dig selv og din tilstand seriøst. Der er en grund til, du har det som du har det
  • Tal kærligt til dig selv
  • Husk dig selv på, at ingen følelser er forkerte
  • Døm ikke dig selv (eller andre)
  • Led efter en positiv vinkel i alle situationer, hvor lille den end må være
  • Gå ofte i tøj, der får dig til at føle dig godt tilpas
  • Drik rigeligt med vand
  • Skriv dagbog
  • Vær sammen med dit kæledyr
  • Sæt nemme opnåelige mål og mærk selvtilliden vokse, når du når i mål
  • Ryd op og smid ud
  • Syng for fuld udblæsning
  • Tænk på gode minder og værdsæt du har fået lov at opleve det
  • Tag en lur
  • Opret en madklub
  • Lav en spilleaften med andre voksne
  • Slæk på det, du kan slække på (støvsugning, perfekthed)
  • Fejr dine sejre
  • Ros dig selv
  • Gør noget godt for andre. Det kan både være handling og ord
  • Lær dig selv bedre at kende
  • Vær nærværende sammen med dine børn

Du er den vigtigste person i dit liv og du skal leve med dig selv resten af livet. Derfor er du så vigtig. Sæt som mål at få opbyyget din sjælefred. Altså at du føler fred inden i dig. Og overvej altid om noget er din sjælefred værd, inden du siger ja. Har du sagt ja, men kan mærke det giver uro i dit liv og målet ikke er vigtigt nok, så sig fra.

Få styr på praktikken

Som det ses på billedet herunder, kan praktikken melde sig som et ufravigeligt krav. Når der kun er små stier mellem flyttekasserne, ingen lamper, alt tøj er pakket ned og oh ak og ve – tv´et er ikke sat til, så er action påkrævet, fordi hverdagen ellers ikke kan fungere.

Fra bolig til hjem
Ny alenemor – få styr på praktikken

Det kan virker helt uoverskuetligt at gå i gang med sådan et hus, men et skridt ad gangen. Man spiser som bekendt også en elefant en bid af gangen (hvis man altså spiser elefanter).

Der er punkter på praktik-listen, der er nemme at udsætte og ignorere. Det er helt iorden ikke at blive færdig med alt på en uge. Men jo mere styr, der er på de praktiske ting, jo nemmere bliver hverdagen og jo mere overskud får du.

Styr på praktikken handler ikke kun om selve flytningen, men også tiden efter.

Bed om hjælp hos venner og familie. Man kan blive meget overrasket over, hvem der melder sig på banen i sådan en situation.

Eksempler på praktik:

  • Planlæg flytningen, så der er en taske med tøj og toilet grej til alle, flyttekasserne har sedler med rum og indhold, børnene er passet eller kan aktiveres, bestil fastfood eller mad, der bare skal varmes
  • Der er belysning hvor det er nødvendigt for en velfungerende hverdag
  • Transport til og fra arbejde og skole er arrangeret
  • Alle dem, der skal have en nøgle, har en nøgle til hjemmet
  • Lav madplaner for en uge
  • Hav en familiekalender, der hænger så alle kan se den
  • Brug din egen kalender flittigt til at planlægge alles aftaler og husk pauser til dig
  • Ryd op og ryd ud
  • Sigt efter, at alt har en plads og alle ved, hvor den plads er
  • Hav en liste med koder
  • Lav rutiner for rengørring, lektielæsning, motion, pasning af dyr
  • Hav gode rutiner for morgen og aften
  • Læg ekstra tid ind, så du ikke skal stresse til samtlige aftaler
  • Find en god og billig forsikring
  • Lav et budget og evt. en budget konto
  • Lær at bruge Aula, Viggo eller hvad jeres skole bruger

Læs om hvordan du gør din nye bolig til dit hjem.

Bliv helten i dit nye liv som ny alenemor

Nok det allervigtigste råd. Vær helten i dit eget liv.

Der kommer ikke nogen prins og redder dig. Du skal redde til selv og måske også dine børn. Du skal selv tage initiativ, du skal turde, du skal passe på dig selv, du skal løse dine udfordringer selv og du skal stole på dig selv.

Du ER allerede en helt, du skal bare finde ud af det.

Du venter forgæves på en helt

Du kan bruge oseaner af tid på at vente på en helte-prins på en hvid hest og du kan blive frustreret og skuffet over udeblivelsen af din redningsmand. Det er spildte kræfter. Brug dem i stedet på at blive din egen helt og se hvad du så kan udrette. Bliv uafhængig og fri.

Den prins du venter på kan både være en mand i skikkelse af en ny kæreste, men det kan også være en forventning til familie eller venner eller det offentlige system.

Det gode liv som heltinde

Betyder det så, at du ikke skal bede om hjælp?

Nej da, du skal række ud og bede om hjælp, alt det du har brug for. Du kan bare ikke forvente et ja. Og vigtigst – det at du rækker ud, er initiativ og i sig selv lidt af en heltegerning.

Når du finder ud af, at du kan klare dig selv og tage vare på dine børn, så er det den skønneste følelse i verden. Du er tilstrækkelig. Du er nok!

– Og en bonus er, at du nu ikke byder nogen ind i dit liv, fordi du har brug for dem og ikke kan undvære dem. De bliver lukket ind, hvis det er dejlige mennesker, der gør dig godt.

At blive sin egen helt, giver dig så meget frihed og en helt anden form for tryghed.

Læs med her om hvordan du kan gøre livet mere simpelt og nemt som alenemor.

Vil du læse mere om livet som ny alenemor, så dyk ned i alle de andre indlæg der er om netop dette emne, her på bloggen.

Ny alenemor – ny begyndelse

Følg med på Pinterest

Følg Wow1mom på Instagram

Skrevet til alenemødre af en alenemor. Min viden bygger udelukkende på mine egne erfaringer og den viden jeg har søgt.

Andre indlæg om at være ny alenemor:

Nye juletraditioner

Gør din nye bolig til et hjem

Gode købe til dig, der er ny alenemor

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.